EasyShop backend & integration til ERP
KUN DATA ET STED – 100% INTEGRATION
Vi hylder princippet om, at man kun skal have data ét sted. For vores løsninger betyder det, at data der har med varer at gøre, hører til i ERP-systemet såsom C5 eller Navision. Webshoppen trækker således data fra virksomhedens ERP-system, og det betyder, at data kun skal administreres én gang og ét sted. Samtidigt betyder det, at vi kan få synkroniseret virksomhedens salg og lagerstyring.
En ekstra fordel er, at virksomhedens medarbejdere kun skal lære at betjene ét system. Et system, de kender i forvejen, og alligevel benytter hver eneste dag.
Uanset hvilket ERP-system, der benyttes i dag, kan vores løsning integreres med det, og det betyder, at virksomheden altid kan træffe valg om ERP-systemer uafhængigt af webshop løsningen.
Hvad så med billeder og varebeskrivelser?
Alt administreres fra ERP-systemet. Man kan således ikke komme til at offentliggøre varer, der mangler et billede, tekst eller lign., og man kommer aldrig ud for at have en forkert pris på hjemmesiden. Eller at en bruger køber en vare, der ikke er på lager.
Vi kalder det 100% business integration, og det giver masser af kontante fordele, som virkelig effektiviserer driften af webshoppen.
Efterhånden som konkurrencen på nettet skærpes, bliver det mere og mere vigtigt, at der arbejdes for en effektiv og økonomisk drift af butikken. Ønsker man at opnå det, er der ingen vej uden om denne form for integration.
