ROTOSCOPING OG POSTPRODUKTION
Udskiftning af emballager, ændring af påklædning, manipulation af demoscener, nye packshots, ændring af grafik og tekster, indsættelse af nye scener, tilretning og manipulation med eksisterende materiale. Et fag der kræver en masse specialiseret viden, kunnen og værktøj.
Chroma key
Man benytter lys eller farver til at separere forskellige elementer i billedet. En teknik, der er særlig kendt i forbindelse med greenscreen og bluescreen optagelser. Optagelser på på blue screen eller green screen gør, at man kan separere forgrund og baggrund.
3D modellering og animation
Ind imellem vil den optimale løsning være at opbygge dele af filmens elementer i 3D for herefter at animere disse dele.
Tracking
En teknik, der gør det muligt at klistre billed-information fast på bevægelige elementer i den eksisterende film. Benyttes blandt andet til udskiftning af bevægelige emballager i billederne.
Produktion af nye packshots
Nogle gange er det billigere at filme et helt nyt packshot fremfor at ”rotoscope sig ud af det”
Vi producerer packshots på både film og som animation af stillbilleder samt evt. opbygning i 3D.
Oprensning og genskabelse af lydsider
Alt efter hvilket materiale der kan rekvireres, kan det sommetider være nødvendigt at klippe om i allerede eksisterende lydmix. Dette efterlader som regel en række udfordringer i forhold til baggrundsmusik, effekter mv. kontra evt. reallyd.
Mix og mastering
Vi producerer lydmix til den endelige godkendte film, hvorefter vi sørger for mastering og back-up.
TV-pakker
Produktion af TV-pakker til de forskellige TV-stationer. Der findes et væld af forskellige formater og tekniske regulativer, som gør produktion af TV-pakker til et fag, hvor tungen skal holdes lige i munden.


